mandag den 28. januar 2019


Billund PH indbyder til foredrags aften

Torsdag d. 7. marts 2019 kl. 19:00 – 21:30

på Firkanten, Gammel Vejlevej 3, 7200 Grindsted.

Dyrlæge Bille Ruwald holder foredrag over emnet, udnyt hundens naturlige egenskaber i træningen.

Dyrlæge Bille Ruwald er uddannet som dyrlæge i 1978. Medlem af Den danske Dyrlægeforening. Bille er autoriseret dansk dyrlæge, med klinik i Hokkerup. Autoriseret norsk dyrlæge og autoriseret tysk dyrlæge.
Bille har særdeles megen erfaring i behandling af politihunde på Rigspolitiets Hundeskole i Farum, behandle og røntgengodkender narkotikahunde for SKAT, være på Hundetjenesten ved Oslo Politidistrikt i Norge, ved det tyske Diensthundewesen i Eutin i Tyskland og at behandle de tyske Zollhunde.
Bille medvirker ved et stort forskningsprojekt i Norge, hvor man over noget tid har forsket i hundens egenskaber i relation til brugshundearbejdet.
Bille har indvilget i at komme og holde foredrag om nogen af de markante erfaringer, man har draget ved forskningsprojektet. Bille kommer med erfaringer, der vil kunne betyde en ændring i vores træningsprincipper, måden vi griber træningen an på, samt hvornår i hundens stadie/alder vi skal påbegynde træningen.

Deltagerbetaling:  75,00 kr.
For dette beløb får du et spændende foredrag om de nye erfaringer det norske forskningsprojekt har draget, som er væsentlige for vores daglige træning med vores hunde, uanset om det er som politihund, sportshund eller jagthund. Kaffe og kage i løbet af aftenen er med i prisen. Drikkevarer kan købes til hundefører venlige priser.


Bindende tilmelding og betaling skal ske senest 1. marts 2019 ved indbetaling af deltagerbetalingen til konto: Regnr. 7701 konto nr. 1099090 med oplysning om navn på deltager. Lokalforeningerne er velkomne til at lave fælles tilmelding

Spørgsmål rettes til Henning Dahl, på mobil 26158199

Glæder os til at se jer til et spændende foredrag.
Med venlig hilsen
Henning Dahl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar