torsdag den 25. maj 2017

Referat formandsmøde 2.2017

 Deltagere: Egon Bak (Sønderborg), Keld Stabell (Tønder), Brian Bjørnskov – Kasper Andersen (Horsens), Hanne & Ole Uldahl (Ribe Amt), Frank Roswall – Heidi Kristensen - Steen B. Bøll (Vejle), Lea D. Willumsen (Esbjerg), Mogens Larsen – Jacob Larsen - Per Skytt Larsen (Haderslev).

Afbud: Bestyrelsen fra Tønder.

Udeblevet: Bestyrelsen fra Sønderborg, Aabenraa, Vestjylland.

Afholdt: 22. maj 2017 kl. 19.00 i Haderslev Klubhus.      

  1. Egon starter med at byde velkommen.
Bemærkninger til sidste referat:
Ingen.
Siden sidst / bordet rundt:
  1. Per starter med at orientere om at der inden formandsmødet har været afholdt bestyrelsesmøde i områdebestyrelsen.
  2. Der er fra et af områdets medlemmer blevet spurgt til om det var muligt at lave et ”hygge/senior hold” på Rømø, hvor de hundeførere som gerne vil deltage, uden en planlagt træning kan deltage. Formålet med sådan et hold at alle hjælper hinanden og selv bestemmer hvad man vil træne. Det syntes alle efter en kort drøftelse vil være en gå ide. Dette hold vil man kunne tilmelde sig fra 2018. Det kræver dog minimum 4 tilmeldte for at holdet skal blive til noget.
  3. Rømø weekend 2018 vil blive afholdt 16-18 marts.
  4. Der har i år været et underskud på Rømø weekenden på 8.000,-kr. Bestyrelsen foreslår en stigning til 1.250,-kr. Mogens spørger til, hvordan det kan være at der var et overskud sidste år? Det skyldes bla. Salget fra tuttevognen. Grunden til stigningen er bla. at prisen fra Skærbæk Fritidscenter er blevet hævet. Kasper syntes at stigningen er for voldsom. Kasper, Brian og Mongens tror at Rømø kurset vil lukke ned pga. manglende tilmeldinger med sådan en stor stigning. Lea spørger til hvordan udviklingen har været de andre år? Egen svare at der har været ca. 60 deltagere i 2016. Mogens mener at det er områdets flagskib og området derved også gerne må støtte det lidt. Frank efterspørger områdets fortjeneste på kurset? Per svare at der ikke har været nogen, men at madpakker til alle instruktører bør betales af kursisterne. Brian mener at 1.050,- kr. vil være rimeligt. Mogens mener at det bør drøftes i klubberne. Lea efterspørger nogle tal fra tidligere år. Keld vil forsøge at sætte nogle tal op, der kan komme rundt med referatet fra mødet. Flemming mener heller ikke at ”hygge/senior” holdet behøver at være på selv Rømø, hvis det kniber med pladsen. Jacob spørger til om man evt. kan opkræve 1.250,-kr. og så betale tilbage til de respektive foreninger, hvis det viser sig at der er et overskud? Steen mener at det vil give for meget administrativt arbejde. Det aftales til sidst at alle snakker om det hjemme i klubberne og så vil man sætte prisen på næste formandsmøde den 18. september 2017.  
  5. Flemming Damkjær giver en orientering om den tidligere omtalte eftersøgnings tjeneste. Steen mener at tjenesten skal være for de hunde som kan magte opgaven, og at hundene ikke nødvendigvis behøver at været kåret. Det er der general opbakning omkring. Der stemmes i forsamlingen om forslaget. Eftersøgnings tjeneste bliver vedtaget og Flemming som bliver koordinator på den, laver en tilmeldings seddel som vi at blive sendt rundt til formændene. Der skal laves en samlet tilmelding til Flemming indenfor 1 måned.
  6. Keld vil på Tønders vegne gerne sige stor tak for opmærksomheden ved deres indvielse af det nye klubhus.
  7. Flemming er ked af at Aabenraa afdeling ikke er repræsenteret på mødet. Da man ønsker en forklaring på, hvorfor at hundefører, dommere og figuranter ikke bliver tilmeldt til konkurrencer. Ved sidste patrulje oprykning konkurrence i Horsens havde Martin Blåbjerg modtaget tilmeldinger direkte fra enkelt personer og ikke en fælles tilmelding. DET ER HELT UACCEPTABELT AT DE OPSLAG DER BLIVER SENDT UD IKKE BLIVER HÆNGT OP I KLUBBEN OG TILMELDINGERNE IKKE KOMMER TILBAGE TIL RESPEKTIVE TILRETTÆLLÆGGERE.
  8. Brian orientere om af Henning Dahl og Kurt Andersen har været forbi og fortælle om DM 2018. Det var en positiv oplevelse som kan anbefales til de øvrige klubber. Tønder har været i Horsens til bidedag. Det var også en god dag.
  9. Mogens meddeler at Haderslev har medlems stop da man ikke kan skaffe instruktører nok. Steen har afholdt et godt og lærerigt klikker kursus i Haderslev. Tak til Steen.
  10. Lea fortæller at det går stille og roligt i Esbjerg. Kasper og Morten fra Horsens har været ovre og træne med dem. Tak for det.
  11. Heidi er næstformand i Vejle og det er meningen at hun skal overtage formandsposten fra Frank ved næste generalforsamling. Vejle har 2 der skal til kåring i nær fremtid. Ligeledes har de fået et par nye medlemmer.
  12. Per orientere om at det er vedtaget at der bliver lavet en ny og landsdækkende øvelse 11 trup. Derved bliver den der er i området nedlagt. Brian spørger til om den ikke kan bibeholdes som en træning? Per svare at vi kan kigge på behovet når den nye trup er kommet i gang. Der er Per som er tovholder på truppen i vest DK og Jan Lindgård fra AU samt Torden Alrik fra Skovbo som godkender figuranterne. Samling i vest vil blive afholdt den 16. september 2017. Tid og sted kommer senere.
Fremtidige aktiviteter / konkurrencer:
  1. Både Mogens og Frank rykker for tilbagemeldinger på datoer for afholdelse af instruktørkursus!!!
  2. Der vil blive afholdt figurant godkendelse i Horsens den 1. og 8. oktober 2017 i Horsens. Tilmelding kommer senere.
Eventuelt:
  1. Næste formands møde vil blive afholdt den 18. september 2017, kl. 19.00 i Haderslev.

På bestyrelsens vegne.
Per Skytt Larsen
         Sekretær.

søndag den 7. maj 2017

Kåring

Hej.
Har afholdt kåring I Aabenraa afd. i dag, solen skinnede fra en skyfri himmel. 

Lotte Hendriksen og Crympe Atju, Aabenraa afd., bestod med 104,4 point.
Nancy Riese og Cartegena Urma, Aabenraa afd., bestod med 101,3 point.

Tillykke endnu en gang.
Venlig hilsen
Benny Lund
Kåringsmand område 3. 

lørdag den 6. maj 2017