Præciseringer af hundelovens bestemmelser om racer og vilkår.
En hel del ejere af hunde ved enten ikke eller er i tvivl om, hvorvidt deres hunde rent faktisk er lovlige og hvordan, reglerne om registrering og køb er.
Det er det indtryk, lokalpolitiet mange steder får via de jævnlige kontakter med hundeejere og borgere i øvrigt i mange forskellige sammenhænge.
Den 1. juli 2010 trådte den nye hundelov i kraft. Den var blandt andet et resultat af, at mange bidskader på mennesker og hunde gjorde, at folketinget fandt det nødvendigt at skærpe loven.
Overgangsordningen
Da loven blev vedtaget, blev der også besluttet at lave en overgangsordning. Den betød, de der besad en af de hunderacer, der var nævnt i loven, og hvor hunden var født før den 17. marts 2010, på visse betingelser kunne beholde hunden. Blandt andet skulle hunden føres i snor og være forsynet med mundkurv.
Hvalpe er ikke tilladt
Det er vigtigt at fremhæve, at selvom en person i forbindelse med overgangsordningen lovligt kan besidde en hund af den race/type, vi har listet op nedenfor, så er det altså ikke tilladt at avle på hunden.
Det betyder simpelthen, at alle hvalpe, som er født efter den 17. marts 2010, og som tilhører en af de 13 hunderacer eller krydsninger af dem, vil være ulovlige at besidde. Hundeloven har nu virket i godt et år, og det har vist sig, at netop den bestemmelse overtrædes i stort omfang.
Mærkning og registrering
Der er da også flere forhold der gør, at man kan mene sig i god tro ved at købe en af disse hunde:
Hunden er ikke mærket eller registreret ved køb. Det sige, at den tidligere opdrætter eller ejer ikke har fået det gjort. Her skal den ny ejer selv sørge for det. Dyrlægen har ganske vist ikke pligt til at afvise mærkningen, men det kan være svært for dyrlægen at se, om det er en krydsning af de forbudte racer.
Hunden er mærket og registreret ved køb. Altså af opdrætter eller tidligere ejer. Her skal den nye ejer omregistrere hunden i sit navn.
Selvom hunden er mærket og registreret, er det ikke sikkert, den er lovlig. Det kan altså godt alligevel være, at det er en af de forbudte racer. Mærkning og registrering er i sig selv ikke et bevis på, at hunden er af lovlig race. Hvis der er tvivl, så er det hundens ejer som skal bevise, at hunden ikke tilhører eller er en krydsning af de forbudte racer.
I den ny hundelov skal politiet lade en hund mærke og registrere, hvis de finder en hund som ikke er registret eller mærket. Det er ofte i den forbindelse, at politiet får kendskab til hunde, som er af de ulovlige racer. Det betyder, at politiet har pligt til at afhente de ulovlige hunde.
De forbudte racer
Følgende hunde hører til de forbudte racer:
· Pitbull terrier (siden 1991).
· Tosa Inu (siden 1991).
· Amerikansk Staffordshire terrier (Am-staff).
· Amerikansk Bulldog.
· Fila Brasileiro.
· Dogo Argentino.
· Boerboel.
· Kangal.
· Centralasiatisk Ovtcharka.
· Kaukasisk Ovtcharka.
· Sydrussisk Ovtcharka.
· Tornjak.
· Sarplaniac.
Mediernes kontaktperson er vicepolitikommissær Peter Baum, Lokalpolitiet i Sønderborg, Tlf. 72 58 46 10
