tirsdag den 15. december 2015

Takker for opmærksomheden ved min sygdom..

Jeg vil lige benytte lejligheden for, at sige tak til området, for opmærksomheden ved min sygdom.

Det går langsom fremad, fysisk er jeg ved at komme mig. Psykisk har det været en lang rejse, de kunne se i blodprøverne, at der var noget galt, men kunne ikke finde det i biopsierne, der blev taget. Jeg får så en tysk læge på Esbjerg sygehus, der kunne fortælle mig, at man i Odense havde fået en scanner, som kunne scanne prostata, så jeg var en af de første, her fra det mørke Jylland, der kom i den. Først i juni blev jeg så skannet i Odense, først i august havde de så resultat klar, de havde fundet kræft, det sad helt gemt bagerst i prostata. Jeg blev så spurgt, i det, jeg var meget ung i forhold til prostata kræft, om jeg ville  være med til at forske i denne sygdom, ved at lægge krop til og det har jeg sagt ja til og har allerede været i Odense en gang, for at de kunne tage prøver af mig.

Lægerne i Odense sagde til mig, at jeg skulle sige til alle, der er over 40 år, at de skal gå til egen læge og få taget en blodprøve, så de kan se psa tallet, det er den, som kan fortælle de første tegn på, om der er et problem.

Så det har næsten været 2 år i helvede.

God jul til jer alle og passe godt på hinanden og jeres familier.

Webmaster

Peder Kristensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar