torsdag den 29. januar 2015

Generalforsamling område 3, mandag den 19. januar 2015.

Fremmødt var 43 medlemmer.

Formand Egon Bak startede med at bede forsamlingen rejse sig for at mindes Arly Jensen og Yrsa Ehrenskjold, begge fra Sønderborg.
Formanden fremlagde derefter beretning, som blev godkendt.
Fremlægning af regnskab.
Kurt Andersen meddelte, at han ikke ville revidere regnskabet. Dette blev modtaget, og regnskabet blev godkendt.
Indkomne forslag.
Johnny Wagner, Haderslev, havde indsendt forslag om, at samtlige præmier/pokaler SKULLE være graveret. Dette blev enstemmigt vedtaget.
Lone Kristensen, Vestjylland, havde foreslået, at vinder hunde skulle kunne deltage i f.eks. oprykning for krim hunde for at få mere konkurrence træning.  Dette blev diskuteret frem og tilbage, og Lone trak forslaget tilbage for at det så skal diskuteres på næste formandsmøde.
Birthe Kücken havde foreslået, at man følger konkurrencereglerne når man afholder konkurrencer. Dette var blevet vedtaget på sidste formandsmøde.
Fastsættelse af kontingent: uændret, 200 kr. pr. afdeling, 70 kr. pr. medlem.
Valg af omr. repræsentant for sekt. 1: Steen Bramsen Bøll, Vejle, blev valgt.
Valg af omr. repræsentant for sekt. 2: Egon kunne oplyse at han var blevet ringet op af næstformand fra hovedbestyrelsen, Jørgen Weinkouff der kunne meddele, at da Benny Lund nu sad som medlem af arbejdsudvalget ville han komme til at sidde med dobbelt kasket, hvis han bibeholdt sin post i områdebestyrelsen. Dette havde Flemming Damkjær, Sønderborg, også pointeret under formandens beretning. Benny Lund kunne godt se problematikken og valgte ikke at genopstille. I stedet blev Per Skytt Larsen, Haderslev, og Keld Stabell, Tønder, foreslået. Per fik 28 stemmer mod Kelds 14 og blev valgt.
Valg af omr. suppleant: Keld Stabell blev valgt.
Valg af to bilagskontrollanter: Mogens Larsen, Haderslev, og Peder Kristensen, Vestjylland, blev valgt.

Valg af bilagskontrollant suppleant: Johann Petersen, Tønder, blev valgt.
Valg til konkurrence udvalget: Jan Lolk, Esbjerg, og Keld Stabell, Tønder blev valgt.

KAFFE PAUSE.
Indkomne forslag til repræsentantskabsmødet den 7. marts 2015.
Egon kunne oplyse at der var kommet 3 forslag, men han mente, det ville være for omfattende at gennemgå dem her og nu, så de kommer ud til alle formænd til videre diskussion i klubberne, og de forskellige holdninger diskuteres derefter på næste formandsmøde, som afholdes den 9. februar i Haderslev.
Ligeledes til debat på formandsmødet den 9. februar er Peders forslag om ny ledelsesstruktur i område 3. Peder ridsede kort op, hvad hans tanker og ideer var, og der blev diskuteret for og imod. Mange synes umiddelbart, det var en go ide men var lidt usikre på, hvordan fremtidige valg så skulle foregå. Benny kunne oplyse, at der ikke er noget i vedtægterne, der hindrer en ændring. Egon mente, det ville ligne de formandsmøder, der afholdes. Steen Bøll synes, man skulle tænke indad og gøre alt for at få en bedre dialog og stemning mellem klubberne. Generelt efterlyses der mere samarbejde mellem klubberne.
Egon rejste sig for at takke af, men Mogens bad lige forsamlingen om at takke Benny for maaange års godt arbejde for foreningen. Tak Benny.

Egon takkede for godt fremmøde, og det hele blev afrundet med et:
OMRÅDE 3 KLUBBEN LÆNGE LEVE.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar